Eli Sander Kristensen

www.elisanderk.dk

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Email Udskriv PDF

Agde

Marked_i_AgdeLandskabet mellem Marseillan og Agde er, når man kommer lidt væk fra Middelhavet, opdyrket med vinstokke og oliventræer. Mange små asfalterede eller grusbelagte veje skærer sig gennem området og bruges mest af turister eller til arbejdskørsel, når bønderne skal passe sine marker.

Hvis man vil nyde landskabet og markerne i fulde drag, kan det bestemt anbefales, at vælge turen til fods eller på cykel. Den gamle landevej mellem de to byer - Marseillan og Agde - er asfalteret og er ikke særlig befærdet.

Agde er en af Frankrigs ældste byer og spændende at studere nærmere. Om torsdagen er der marked, og hvis man vil besøge markedet, er det bedst at lade bilen blive derhjemme. Parkeringspladserne er optaget tidligt om morgenen.

Men besøger man Agde på andre dage i ugen kan man næsten altid finde en parkeringsplads tæt ved bycentrum. Når man kommer på landevejen fra Marseillan til Agde ligger der en stor en af slagsen langs floden Herault, som løber gennem byen, lige før broen går over floden.

Floden Hérault løber igennem byen og deler den i to halvdele. Der er charmerende langs floden og her er der også en række båd-restauranter, som står klar til at servere en frokost for dig efter turen på markedspladsen eller andre af Agdes seværdigheder.

 

 

 

-


GTranslate

English French German Italian Portuguese Russian Spanish

Oplevelser i Sydfrankrig